VI VÆLGER IKKE VORES FAMILIE, MEN VI KAN VÆLGE HVORDAN DE FÅR LOV TIL AT BEHANDLE OS

Jeg savner ikke min familie. Jeg savner at have en familie. Der er, efter min mening, STOR forskel!

At de har bragt os til verdenen er meget prisværdigt. Moder natur er også rimelig hjælpsom her. Jeg er selvføleligt evigt taknemmelig, hver eneste dag, for at være i live. Tak af hele mit hjerte, for det! Men det er, efter min mening, hvad mennesker gør med deres vidunders (deres barns) barndom, ungdom og voksenliv, der gør dem til en forælder eller ej.

“Så slemt er det nok ikke”
“Du vil komme til, at fortryde det“
“Hvor er det synd, for dem, at du ikke vil se dem”

“Der er jo DIN FAMILIE!”...

Citat: Velmenende udefrakommende

Hmmmm…

Hvis det er FAMILIE, er det så ens betydning med, at jeg skal tolerere at blive behandlet dårligt?
Gør det adfærd som fx psykisk vold okay eller legalt?

Vi kan godt elske mennesker, uden at vi behøver at se dem.
Hvis vores krop går i alarmberedskab (OVERLEVELSESTILSTAND), vi bliver grænseovertrådt og vi bliver fuldstændig drænet for energi, når vi er sammen med dem, kan selv vores egen familie være direkte sundhedsskadelig for os!

Det betyder ikke nødvendigvis, at de er onde, at du er et utaknemmeligt barn eller at du ikke elsker dem.

Mennesker, der må cutte forbindelsen til familiemedlemmer, gør det ikke fordi deres julegave ikke var stor nok, eller fordi de er utilfredse med den madpakke, som de fik med i fjerde klasse. De fleste, der må tage en så svær beslutning, har ikke lyst til dette. Men de bliver nødt til det. For selv at kunne leve.

Hvad er en familie?

Familie kan defineres på mange forskellige måder og vi har nok alle vores egen version af hvad familie betyder. Under normale omstændigheder tror jeg på, at vi står stærkere, når vi står sammen. Mennesker er flokdyr og vi vil gerne høre til. Men hvad med os, der har følelsesmæssigt umodne og narcissistiske familiemedlemmer? Står vi stærkere sammen med dem?

Følelsesmæssigt umodne, narcissistiske, dysfunktionelle eller toksiske familier. Kært barn har mange navne, men de har for det meste den samme adfærd.

Toksiske familier er ofte præget af psykisk vold, drama, konflikter, grænseoverskridende adfærd, løgne, manipulation, Gaslighting, alliancedannelse, splitting, inducering af skyld, skam, dårlig samvittighed og forkerthedsfølelse.

Følelsesmæssigt umodne og narcissistiske mennesker sætter altid deres egne behov og ønsker først, før alle andres. Dette gælder også deres børn. Børn i disse familier ender ofte med at overtage forældrenes ansvar og bliver den primære omsorgsgivende.

Følelsesmæssigt umodne og narcissistiske familier laver i dramatrekanten eller offer-krænker-redder trekanten. I disse familier tages aldrig ansvar for egne handlinger, og de udvikler sig meget sjældent. Familier, som disse, er ofte sammensat af rigide værdier, rollefordeling, pligt og afkald. I symbiotiske og giftige familier devalueres egne værdier, meninger og holdninger. Udvikling og grænsesætning slås der hårdt ned på med skam eller anden straf.

Tabu, stigmatisering og skam

Det er ikke unormalt, at os der vælger at bryde kontakten med toksiske familiemedlemmer, bliver mødt med en uforståenhed over vores valg. At der bliver stillet spørgsmål, af interesse og med et ønske om at forstå baggrunden, for så hårdt et valg, er prisværdigt. Det giver mulighed for en forklaring og en SUND samtale.

Løftede irettesættende pegefingre, derimod, og formaninger om, at vi ikke kan tillade os at tage et sådan valg, når det er vores familie, at vi vil fortryde det, samt andre kloge råd og meninger undværes til gengæld gerne. Det skader langt mere end det gavner, når mennesker i forvejen står i så sårbar en situation.

Familie….. burde det ikke være vores “sikre havn”. De mennesker som vi altid kan stole på og regne med, når det brænder på? Er det ikke familie, der normalvis påskønner individualitet, udvikling og som skal lære os at passe på os selv?

Jeg kan fortælle så meget, at følelsesmæssigt umodne og narcissistiske familier fungerer lige præcis OMVENDT af dette. De gør, agerer og fungerer desværre ofte direkte modsat af sunde og kærlige familier.

Er blod virkelig så tykt, at vi ved fødslen, pr. automatisk, underskriver en kontrakt, hvor der står at vi siger ja til et liv med psykisk vold, omsorgssvigt og stress i så rigelige mængder, at hitraten for kroniske sygdomme i voksenlivet, er så godt som garanteret?

Et kærligt Wake Up Call til dig, til dig der har en følelsesmæssigt umoden og narcissistisk familie

Hvordan du tillader mennesker at behandle dig, er det som vil forsætte. At forvente at en følelsesmæssigt umoden eller narcissistisk mor, far eller andet familiemedlem i den kategori, kan forandre sig og begynde at behandle dig med empati, er desværre urealistisk. De er jo netop følelsesmæssigt umodne og narcissistiske, fordi de mangler empati og altid sætter deres egne behov og ønsker først. De forandrer sig IKKE, fordi du venter på et mirakel eller holder ud og finder dig i psykisk vold! Men DU kan forandre dig! Du kan reflektere over egen adfærd og handlemønstre og derved kan DU udvikle dig.

Det kan være en hård rejse og det kan tage lang tid at indse, at følelsesmæssigt umodne og narcissistiske familie ikke har den samme empatiske adfærd, som os. De forstår ikke, at du ikke er en dørmåtte. For dem er det naturligt, at du er til fri afbenyttelse. Det fortsætter med at være på den måde, hvis du bliver ved med frivilligt at ligge dig for deres fødder, så de kan tørre deres snavs af på dig!

Er du en dørmåtte?

“Efter jeg definitivt brød kontakten, med min giftige familie og blev fri af konflikterne, dramaet, bagtaleriet, deres Gaslighting og manglen på empati, begyndte jeg lige så stille, at vågne op til den virkelige verden. Jeg indså lidt efter lidt, at jeg havde retfærdiggjort giftig adfærd, omsorgssvigt og at jeg, siden min barndom, havde dækket over komplet vanvid. For det var jo “min familie”…. Og børn er loyale. Børn har ikke et valg.

Men det har vi heldigvis, som voksne”.

Mille Dalsgård – Stifteren af Barndomskriger

Typiske forskelle på en toksisk familie og en sund familie

"Hvordan du tillader mennesker at behandle dig, er det som vil forsætte".

Hvorfor du ikke skal have dårlig samvittighed over at vælge/redde dig selv

At måtte vælge mennesker fra, ISÆR FAMILIE, selvom det flår dit hjerte i stykker, er ikke svaghed. Det er modigt og STÆRKT! Vil du ikke også lære dine børn det samme? Eller et andet menneske som du elsker højt. Hvis dette menneske, eller dit barn, kontinuerligt bliver grænseovertrådt, udnyttet og såret af et andet menneske? Hvad er forskellen? Fortjener du ikke at være glad?

Det kan godt føles som en forkert handling, at praktisere selvbeskyttelse og selvomsorg. Jeg er dog forholdsvis sikker på, at du ville være en god, kærlig og loyal søn, datter, søster eller bror, i en sund familie. Det er du også i en følelsesmæssig umoden og narcissistisk familie, men her bliver godhed ofte taget for givet og misbrugt.

Og her kommer et af de vigtigste spørgsmål:

Underskrev du en ejerskabskontrakt, ved fødslen, hvor der står at din familie ejer dig og de må gøre med dig, som de har lyst til, resten af dit liv?

Beslutningen om selvomsorg i stedet for kollektivt selv”mord” / selvmål

Når jeg snakker med Barndomskrigere, om dette emne, plejer jeg altid at sammenligne giftige familier, med følelsesmæssigt umodne og narcissistiske familiemedlemmer, med et synkende skib.

Redningsbådene er tilstede og venter på dem alle. Barndomskrigere har, som regel, brugt adskillige år på at overtale deres familiemedlemmer til, at tage en redningsvest på og komme over i en af redningsbådene. Så de sammen kan sejle væk derfra og begive sig mod en bedre fremtid sammen. Men dette kræver at familiemedlemmerne skal arbejde med sig selv, udvikle sig og tage ansvar for deres eget liv. I stedet for bare at brokke sig over bådens fejl og mangler.

Men familiemedlemmerne vil ikke rykke sig. De vil ikke over i redningsbåden. Til gengæld forventer de, at du kommer over til dem og går med ned med skibet, sammen med dem. Skibets navn er i øvrigt “Den sociale arv”.

Er det fair, at du skal drukne sammen med dem, fordi DE IKKE VIL hjælpes?

Jeg ønsker for dig, kære Barndomskriger

At du selvfølgelig sparer på din kostbare energi og ikke bruger kræfter på at bekæmpe forudfattede meninger, der er skabt på et grundlag af uvidenhed.

Jeg ønsker for dig, af hele mit hjerte, at du kan se hvor fantastisk et menneske du er og at du fortjener at være sammen med mennesker, der VIL DIG. At du er sammen med ligeværdige relationer, med følelsesmæssigt modne mennesker, som kan lide DIG, fordi du er den du er – et dejligt menneske!

Jeg håber for dig at du kan indse, at du ikke er forpligtet til at se mennesker, der kun vil dig på bekostning af, at de kan bruge dig! Mennesker der kun vil bruge dig som praktisk foranstaltning eller som skraldespand for deres negative energi, fortjener dig ikke!

Du fortjener mennesker, der nyder dit selvskab. Mennesker der, ligesom dig, er respektfulde og som drager gensidig omsorg for hinanden.

At vælge biologisk familie fra, for at vælge sit eget liv og helbred til, kan være en af de hårdeste beslutninger, som nogle af os desværre må tage. Men det kan nogle gange være nødvendigt for ikke selv at gå ned med skibet.