Det er for mange stadig et tabu og kan for udefrakommende, virke uforståeligt og måske endda forrykt. Sandheden er, at der findes søde og rare mennesker, der faktisk glæder sig til og føler lettelse, når deres egne forældre dør. Det er vigtigt at forstå, at dette hverken er forkert eller noget som mennesker, med følelsesmæssigt umodne og narcissistiske familiemedlemmer, bør eller skal skamme sig over.
Glædelig fars dag!
Som pendant til alle de søde fars dags hilsner forleden, kommer her en rørende fars dags hilsen, fra en voksen Barndomskriger. Desværre er der ingen glædestårer, over lykkelige familiære minder eller en følelse af, at far er den bedste i verdenen. Tvært imod tegner denne hilsen herunder, et tydeligt billede af hvad mange Barndomskrigere føler, når de tænker tilbage på en eller begge deres forældre. Forældre, der var ødelæggende og som kanaliserede og projicerede deres egne ubearbejdede traumer, sorg, vrede og had til verdenen ud i overgreb på deres egne børn.
Det er spild af dit liv, hvis du venter på andres død!
Det er en ufortjent skæbne, at Barndomskrigere skal bruge deres kostbare liv på at blive behandlet dårligt og vente år efter år, på deres frihed.
Just so you know! – En narcissistisk forælder kan leve MEGET længe! De lever godt på den energi, som de kan suge ud af deres empatiske familiemedlemmer, der til gengæld får forkortet deres liv af dette. Disse mennesker skal have hjælp til at få deres frihed, når de er helt unge, og ikke føle sig fængslet til et liv i familiens “vold”.
Vores samfund trænger til en seriøs opgradering, hvad angår viden om følelsesmæssigt umodne og narcissistiske familier, psykisk vold, forældrefremmedgørelse osv.
Både samfundet og ISÆR systemet har sovet i timen!
Det er meget alvorligt og på tide, at systemet og vi som samfund vågner op! Det er af yderste nødvendighed, at vi tilegner os relevant og brugbar viden om toksiske familiers adfærdsmønstre og den vold, som foregår indenfor husets fire vægge. Hvis vi ikke gør dette, kan vi ikke yde tilstrækkelig hjælp til de mennesker, der lider under deres familiers negative sociale arv, psykiske og fysiske vold samt andre overgreb.
Når vi ikke har den rette forståelse og derved ikke kan hjælpe, efterlader vi uskyldige mennesker til deres toksiske familiers ødelæggende adfærd. Det efterlader børn til et liv i den toksiske families hardcore indoktrinering af bl.a. skyld, skam, forkerthedsfølelse og ødelagt selvværd. Et liv i stress og kaos, uden frihed!
For at respektere denne Barndomskrigers privatliv, står vedkommende som anonym i dette indlæg.
Kære far
Anonym Barndomskriger
Her på fars dag skal du vide, at jeg er glad for at du er død.
Det har du heldigvis været i mange år.
I starten savnede jeg dig, men med alderen har jeg indset, at også du var barnligt selvoptaget og uduelig som far.
At du konstant søbede rundt i din egen alkoholiserede egoisme.
Jeg forstår stadig ikke hvorfor du kunne bebrejde mig, at I forældre var ‘ved at gå konkurs’ eller at min og min brors leg blev udråbt til at kunne slå dig ihjel.
Jeg kommer aldrig til at forstå, at du kunne tæske os børn. At du ikke havde en stopklods. I mig er der en årvågen angst, der aldrig helt slipper.
En ting er jeg dog usigelig taknemmelig for – at du og mor lærte mig, hvordan jeg IKKE ville behandle mine børn.
Nu er det heldigvis dig, der har ‘jord i hovedet’ – sådan lidt billedligt sagt – for du tog selvfølgelig kryster-vejen og lod dig kremere og lagt på de ukendtes.
Selvom du også engang var født som et lille uskyldigt barn, er der ingen undskyldning for din og mors adfærd; blottet for empati.
Jeg behøver ikke tilgive dig og mor, men jeg behøver heller ikke hade dig.
Jeg gider sq bare ikke være ‘taknemmelig’ her på fars dag. For far var du ikke. Og mit liv, min kærlighed, min evne til at leve, at elske og føle empati – det er helt min egen fortjeneste.
Det er ikke en kærlig forælders oprigtige omsorg og uforbeholdne interesse, der forsvinder i disse familier, når en forælder dør. I familier med en narcissistiske forælder betyder deres død faktisk ofte, at deres kontinuerlige og ødelæggende bombardement af psykisk vold og andre ubehageligheder dør sammen med dem.
VIGTIGT!- Det skal tilføjes at:
Selvom en følelsesmæssigt umoden og narcissistisk forælder dør, så eksisterer der ofte stadig en toksisk familie bagved. At et menneske, med destruktive handlemønstre og psykisk voldelig adfærd går bort, ændrer desværre meget sjældent på at der, i de fleste tilfælde, findes en familie bagefter. En familie der stadig agerer og efterlever de giftige adfærdsmønstre.Et tabu når sin udløbsdato
Selvom budskabet, i denne fars dags hilsen, siger sig selv, er emnet stadig yderst samfundsrelevant. I mange år har det været skamfuldt og tabubelagt, for mange mennesker med narcissistiske familiemedlemmer, at se frem til at dette giftige familiemedlem ville dø. Når den narcissistiske person går bort, kan de endelig blive fri af den giftige og meget belastende adfærd, som de må stå model til.
Set i et større perspektiv, ville ethvert normalt fungerende menneske vel højst sandsynligt se frem til at den psykiske vold, som de bliver udsat for, stopper?
Viden om narcissisme og følelsesmæssig umodenhed er en STOR mangelvare i vores samfund!
Der er heldigvis, indenfor forholdsvis kort tid, blevet afsløret mange grimme sandheder om vold og svigt, bag de finpudsede falske familie facader, i Danmark. Det er et stort fremskridt, at familiers fysiske og psykiske vold samt andre grusomheder, bliver taget lidt mere seriøst i dag.
MEN! Der er desværre lang vej endnu. Forældrefremmedgørelse er et godt eksempel på systemets herskende og skadende uvidenhed om farlige forældre. De langsigtede helbredsmæssige negative konsekvenser, for de involverede børn og den forælder der kæmper for sit barns bedste, er ubeskriveligt høje.
Viden er vejen til hurtigere hjælp!
Mange Barndomskrigere har oplevet stigmatisering fra omverdenen, som kun ser situationen fra eget verdensbillede og deres egen mening om hvad en familie er. Det har været nogle seriøse dunk i hovedet, for mange børn af fx narcissistiske forældre. Mange Barndomskrigeres forældre havde, uden overdrivelse, stået til at få en fængselsdom, hvis de skulle dømmes efter nutidens lovsmæssige parametre.
Omverdenen har i mange år manglet viden og forståelse for narcissistiske familiers dominerende og psykisk voldelige adfærd. At føle sig befriet fordi “døden os ENDELIG skiller”, er hverken unormalt eller forkert og det bør ikke være hverken skamfuldt eller tabubelagt.
Det er livsnødvendigt, at systemet får større indsigt i toksiske familier og skaderne som disse forvolder. Jo hurtigere dette implementeres i de rette instanser, jo hurtigere og bedre kan vi hjælpe de mennesker, der lever og lider under for disse vilkår.
Det er vel bedre at standse ulykken, så vi kan undgå at flere kommer til skade?
– Mille Dalsgård / Stifter af Barndomskriger
